Autoliv

Migatronic Automation har i mere end 20 år udviklet skræddersyede automatiserede svejseløsninger til Autoliv, som er verdens førende leverandør af sikkerhedssystemer til biler. For nylig har Migatronic Automation leveret fem nye avancerede svejseautomatiseringssystemer til Autolivs tekniske centre i Sverige og Kina.

En ny generation af airbags

Migatronic Automation har i mere end 20 år været blandt Autolivs foretrukne forretningspartnere inden for udvikling af automatiserede svejseløsninger, der passer til den svenske multinationale virksomheds specifikke behov.

"Vi har planer om at øge den årlige produktion til 8 millioner airbags inden 2019, og det er derfor, at vi netop har investeret i fem nye svejseautomatiseringssystemer fra Migatronic Automation", forklarer projektleder hos Autoliv Anders Ohlson.

Produktionsprocesser afhænger af hinanden

Autoliv leverer sikkerhedssystemer til mere end 100 forskellige bilmærker over hele verden, og blandt de nuværende kunder af den nye type airbags er der bilmærker som Ford, Renault, BMW, Mercedes og Volkswagen.

"Svejseautomatisering giver effektivitet, driftssikkerhed og økonomiske fordele i vores storvolumen­produktion og sikrer samtidig, at vores produkter – i dette tilfælde airbag-pumpen - bliver ensartet i design og kvalitet. Men den indbyrdes produktionsafhængighed i bilindustrien forklarer også, hvorfor vi stiller så store krav til vores egne forretningspartnere og deres leveringsevne. Vi er simpelthen lige så afhængige af dem, som vores kunder er afhængige af os", siger Anders Ohlson.

Ekspertise frem for alt

"Vi er altid meget omhyggelige i vores indkøbsprocesser og i vores vurdering af tilbud og løsninger i markedet. Vi har mange års erfaring med automatiseret svejsning på vores fabrik, så vi var meget klare i vores kravsspecifikation. Alligevel lykkedes det Migatronic Automation at udfordre vores specifikke behov med deres kompetencer og ekspertise på området, og de kunne endda også finde nye områder, hvor vi kunne optimere produktionsprocessen yderligere.
Af den grund og fordi de har den nyeste teknologi, var Migatronic Automation dem, som vi følte os mest trygge ved at vælge til opgaven, selv om de ikke var de billigste på markedet", siger Anders Ohlson.

Ingen behov for at være babysitter

Det projektbaserede samarbejde mellem kunde og Migatronic Automation sammen med den sideløbende rådgivning var også centralt i Autolivs valg af forretningspartner:

"Kommunikationen og hele Migatronic Automations setup forløb bare glat og professionelt – fra rådgivning tidligt i processen med henblik på yderligere at klarlægge vores behov og krav til udvikling af de avancerede automatiserede svejsesystemer og til slut implementering og finindstilling af dem i vores eksisterende produktionsanlæg. Og sidst, men ikke mindst behøver vi ikke at være babysitter for Migatronic Automations repræsentanter, og det betragter vi som en meget vigtig positiv egenskab. De ved, hvad de har med at gøre, og har gennem hele processen kunnet klare sig selv her hos os", slutter Anders Ohlson

Vi udvikler de bedste turn-key løsninger, du kan få inden for automatiseret svejsning. De er skræddersyet til dit behov og fås kun hos os.

Kontakt

Knøsgårdvej 112
Aabybro, DK-9440
Danmark

+45 96 962 700
info@migatronic-automation.dk

Privatlivspolitik | Migatronic

Copyright © 2019 Migatronic Automation A/S